BrockWiki - Recently Updated Pages

Netværk

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:56:42 CDT

Ved Mark

Når vi snakker netværk i denne sammenhæng, snakker vi om at forbinde 2 eller flere computere sammen, så de kan kommunikere sammen via af enten Internet eller lokale netværk Et netværk behøver ikke nødvendigvis at være fysisk tilstede hvad computerne angår. De typiske netværk man høre om er LAN (Local Area Network) og WAN (Wide Area Network). LAN betegnelsen bruges som regel når man snakker om at alle enhederne på netværket er fysisk tilstede og WAN er når man har et netværk som breder sig over Et regelsæt for, hvordan et computernetværk bør fungere, kunne se omtrent sådan ud:

Informationer skal overføres pålideligt, og uden at data bliver ”forvanskede”

Informationer skal overføres ensartet og konstant – netværket skal være i stand til at afgøre, hvor dets informationer er på vej hen.

Flere forskellige computere skal være i stand til at identificere hinanden på tværs af netværket

Der skal være en standard for, hvordan forskellige dele af netværket navngives og identificeres

Eksempler på forskellige netværk

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:55:46 CDT

Der findes uendelige mange former for opstillinger af netværk, men der er også lavet noget forskellige standarder for netværks opstillinger, her vil komme nogen af de almindelige typer.
Token ring
Enkel bus topologi
Bus topologi i træstruktur
Stjerne topologi

DNS

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:53:56 CDT

(Domain Name System) DNS serveren er som regel installeret sammen med DHCP serveren. DNS serveren funktion er at oversætte Internet adresser til IP’er f.eks. www.brock.dk til 207.46.230.218. DNS serveren kan igen ligesom DHCP være installeret på en PC eller routeren

Router

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:52:34 CDT

En router bruges til skabe forbindelse fra lokalnetværket til Internettet. Routere går også under navnet gateway, som betyder port til port åbnin. Det vil altså sige at Routere er det første led i et netværk. Routere har som regel flere funktioner som f.eks. DHCP server (Se DHCP) og DNS server (Se DNS). En router behøver ikke nødvendigvis at være en selvstændig enhed, det kan også være en computer som er udstyret med speciel software som f.eks. Windows xp server eller Redhat Linux.

Figur 2 .

Ovenover ses 3 computer som alle sammen er forbundet til routeren, routeren har samme funktion som en hub og dermed er en alm. Hub overflødig i dette tilfælde. Internt har computerne fået en IP adresserne: 192.168.0.10/ 11/ 12. men hvis de laver en forespørgsel ude på noget vedr. Internettet har de adressen ud af ”huset” 212.242.40.166. når web-serveren giver svar tilbage kaster routeren automatisk svaret videre til den computer som har lavet forespørgslen

Stjerne topologi

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:50:10 CDT

Stjerne topologi findes der en server (Node) som alle computerne er koblet til. Det kan være at forskellige årsager f.eks. kan serveren være domaine controler hvilket vil sige at den bestemmer hvem der må ligge i arbejdsgruppen.

Bus topologi i træstruktur

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:49:21 CDT

Her er computerne opstillet i en forgrening. Den sorte kasse som er vist på illustrationen kan enten være en hub eller switch. Vi ved fra Netværks enheder hvordan de to enheder fungere (se figur 1.) at hvis man brugte hubbe, så vil hver computer sende en masse data ud hver gang den skulle lave en forespørgsel til en anden computer og i det at vi flere 2-5 computer på et netværk, vil der komme en masse unødvendige data ud som kan undgås ved at man bruger switches.

Token ring

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:48:18 CDT

Det noget ældre Token ring princippet bygger på at computerne er koblet sammen i et lukket netværk.

Enkel bus topologi

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:47:52 CDT

Enkel bus topologi er arrangeret i en enkel række, det man kalder træstruktur.

DHCP

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:39:02 CDT

(Dynamic Host Configuration Protokol) DHCP server findes ofte på et Microsoft netværk, som regel er det en Windows 2000/XP/Vista som har denne funktion installeret,. Vi forstiller os at vi har en PC med Windows server på og en klient med Windows XP. Serveren er sat op til at køre funktionen DHCP server, vi forudsætter at klienten har aktiveret DHCP funktionen så den har muligheden for at modtage en såkaldt IP-adresse. Det klienten vil gøre er at, når den starter Windows op vil den undersøge om der er en DHCP server, hvis den finder en vil den lave en forespørgsel om at få en adresse tildelt, denne adresse er dog kun til leje, når 50% af lejetiden er gået vil den spørge om forlængelse af tiden, hvis den ingen svar får vil den gøre det igen når der er gået 85% af tiden, hvis den så stadig ingen svar har fået må den til at starte forfra. Der er dog også den mulighed for at den ikke får kontakt med DHCP server når den starter Windows op, så tager den en IP som normalt vil hedde: 169.254.0.x (x= mellem 1 og 254).

Subnet mask

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:38:14 CDT

Et TCP/IP netværk at opdeles Subnets. Standard subnet mask hedder 255.255.255.0 ligesom i IP-klasser har de en logisk opbyggelse. 255.0.0.0 (A net), 255.255.0.0 (B net) og 255.255.255.0 (C net). Her kan man se at A net er det første til i rækken og B net er det næste osv. Subnet mask giver mulighed for at have ”flere” netværk på et netværk, man kan betegne det som lag net. F.eks. en skole har et subnet til kontorerne (255.255.254.0) og eleverne (255.255.255.0), dette giver næsten uanede muligheder alene på et netværk, det eneste det kræver hvis man også har en Internet forbindelse er at routeren er klar over at der er flere subnets, for ellers vil det ikke modtage noget fra de subnets der ikke er indtastet i den. Hvis man har delt det op på denne måde gør det, det muligt at elverne ikke har adgang til kontoernes computer og omvendt.

Proxy

STRARUP — Tue, 08 May 2007 06:31:35 CDT

Proxy kan bruges i flere sammenhæng, en af dens funktioner er bl.a. at gemme sider som folk har været inde på, f.eks. http://www.brock.dk, samtidig kan den også bruges omvendt, hvis man har et større antal computer i et netværk på enten en arbejdsplads eller institution, hvor man ikke ønsker at ansatte/ elever ikke må komme, eksempelvis http://www.godtpornolink.dk, når denne adresse indtastet kan man lave så personen bliver kastet videre til en anden hjemmeside. På denne måde fungere Proxyen også som en slags sikkerheds foranstaltning.

Implementering af websted

STRARUP — Wed, 02 May 2007 06:32:31 CDT

Implementering af et Websted er meget mere end bare at have et netværk, hvorpå man opsætter en server, hvori at man kan hente informationer, det er en række af delprocesser som man skal løse før at man kan gå videre.

Fase 1

For at kunne implementere et ordentlig websted til et firma, skal der først stilles en række spørgsmål, og laves en masse for-analyser. Hovedformålet med dette er at skabe et overblik over ”skelettet” af webstedet. Der findes flere glimrende eksempler på, i hvilken rækkefølge det bør gøres, men det som er fælles for dem alle er, at man skal stille sig nogle grundlæggende spørgsmål: Hvad er det for problemer der opstår, og hvordan kan et websted løse disse muligheder, eller problemer, og er der overhovedet grundlag for at investere tid og penge i et stort og prangende websted. Jeg mener herefter, at man skal uddelegere de forskellige roller og ansvarsområder, som for eksempel: en webmaster, en udvikler og teamlederen, da det vil være de personer der vil være hjernen i projektet og hvor, stort set alt arbejdet skal foregå. Denne gruppe af edb-folk skal lave en mindre rapport, hvor de overordnet vil forklare problemerne, og meget groft de mulige løsninger de finder frem til i fællesskab.

Fase 2- Analyse

I denne fase efterfuldt af de ansvarsgivende godkendelse for Webstedet, som teamet af edb-udviklere har fremvist til kunden og ledelsen i firmaet, vil det integrerende arbejde gå i gang. Nu kommer efterfølgende delen hvor der opstilles mål og krav, og der skal tages højde for, hvor meget brugerinddragelse i udviklingen der skal være. Når der skal udvælges hvor mange der skal være repræsenteret, vil det ifølge min opfattelse være meget afhængig af hvilket omfang processen størrelse er. Det afhænger meget af hvilket produkt/projekt det drejer sig om, da det kan være unikke situationer fra gang til gang. Men efter min mening vil det være tilstrækkelig med én repræsentativ deltager, da den konsultative deltagelse vil være utilstrækkelig, da denne ikke tager aktiv del i udviklingen af hvad der vil være et ”showroom”. Fremover, og i samme runde tages der stilling til brugervenligheden. Der vil også tages stilling til den informationsarkitektur som ønskes, og hvilke krav man teknologisk bør have. Den/de ansvarlige vil altså lave en langt mere uddybende analyse af forløbet i denne fase.

Fase 3-Design

Denne fase kaldes designfasen, og her vil de første prototyper se dagens lys, som de repræsentative vil give deres vurdering af. Målet er at afprøve så mange muligheder som overhovedet muligt, for at fremskaffe det mest pålidelige og brugervenlige system.

Fase 4- Implementering

Nu har firmaet fundet et passende designet websted, som de føler dækker alles behov. Nu skal det implementeres i organisationen. Dette kan foregå på 3 forskellige måder. Den første er, at indsætte systemet på en server, og indskyde de data der nu er nødvendige, og et eventuelt foregående system vil blive skrinlagt ligeså snart det nye er oppe og køre. Fase 5 - Test Denne allersidste fase handler om de sidste test, hvori at man laver brugervenlighedstest, programtest og systemtest, og nu sætter man alle de data over på det nye program/server som man har besluttet sig for at bruge. Når alt dette er foretaget, er webstedet 100 % implementeret og tilgængeligt.

Dennis Aa.

Webdesign

STRARUP — Wed, 02 May 2007 06:29:12 CDT

En hjemmeside funger som et udstillingsvindue for det globale marked, den er tilgængelig for alverdens brugere med et enkelt klik, derfor er det vigtigt at det som der fremvises for de potentielle kunder er det image. Dette kræver at man har den helt rigtige sammenhæng i medieudformningen

Formål og principper bag brugervenlighed

vikisa — Tue, 01 May 2007 05:58:16 CDT

I vores hverdag falder vi over flere og flere edb-systemer. Der er forskel på hvor ofte vi bruger de forskellige systemer, og det er her hvor brugevenligheden spiller en vigtig rolle. Det er vigtigt at kunne sætte sig direkte ned, og løse en opgave tilfredsstillende uden undervisning eller brug af dokumentation. Systemer der er brugervenlige, har nogle økonomiske fordele. Så selvom der er tale om nogle ekstraomkostninger så kan det sagtens betale sig at satse på brugervenlighed. Fordelene ved brugervenlighed:

Større produktivitet grundet af et mere effektivt samspil mellem menneske maskine

Mindre tid for indlæring. Det sparer penge, og da medarbejder umiddelbart kan betjene systemet, så resultere det i større fleksibilitet.

Udover disse fordele så er der en masse mindre fordele ved brugervenlighed.

De fem gyldne regler

Efter erfaringen så viser det sig at en projektgruppe bør overholde fem regler for samarbejde med brugere, for at konstruerer et brugervenligt system. Disse regler er følgende:

Kend brugere

Inddrag brugere

Lær af andre

Koordiner systemets dele

Afprøv og ret systemet

Kend brugere

Mange edb-systemer har forskellige slags brugere. At tage hensyn til alle brugere kan være en stor og vanskelig opgave. Det er vigtigt for designeren at forstå hvem den fremtidige bruger er. For at vinde ud af dette, så studere man brugerens baggrund, holdninger og studere de arbejdsopgaver som brugere udfører i dag. En anvendelig teknik er observation af brugere hvor designeren for eks. bruger en hel dag hos brugerne. Det er her meningen af designeren skal gøre sig så ubemærket som muligt. Andre muligheder er interviews, diskussioner og arbejdsstudier.

Inddrag brugere

Inden designet påbegyndes så bør behov og ønsker diskuteres med typiske brugere. Det er nemlig ikke nok at brugeren bare godkender et færdigt design. Fordi at brugere de har det med at godkende et design som de ikke kan forstå eller overskue. Designeren bør have direkte kontakt de kommende brugere under hele forløbet. For at gøre dette så kan man lade typiske brugere indgå i projektgruppen. Dette er især vigtigt ved projektets start, da brugeres erfaringer har størst indflydelse. For mange ressourcer må ikke investeres i en prototype, deltagere i projektet vil måske overveje kassering af prototypen, fordi der er fået for lang tid. Ifølge Rolf Molich så hvis man bruger over 10-20dage på at konstruerer en prototype så bliver den ”for god”. Det er væsentligt at man ikke brugere de samme brugere hele tiden, fordi deres viden bliver større og de bliver mere erfaret hen af tiden og derfor bliver ”bedre” end den typiske bruger.

Lær af andre

På offentlige tilgængelige steder hvor folk bruger systemer så kan man fornemme hvordan andre har løst brugergrænseflade-problemer der minder om ens andre. Nogle gange så kan man købe systemer til pc med interessante brugergrænseflader, til en god pris. Man kan blive inspirerede af andre systemer, og de kan vise en hvordan man netop ikke skal gøre. Faktisk så er der nogle firmaer der laver brugerafsprøvninger af konkurrenternes produkter for at lære af dem.

Koordiner systemets dele

Projektledelsens opgave er at sørge for at de forskellige dele af den samlede brugergrænseflade koordineres indbyrdes og afstemmes med andre systemer, som brugere typisk kommer i kontakt med. Formålet med koordinering er at sikre at man stadig kan lave ændringer i dele af brugergrænsefladen. Når man afprøver systemet og det for eks. medfører, at et ord i menuen må ændres, så gør koordineringen, at ordet også ændres i undervisningssystemet og i brugervejledningen, osv. Det der hører under koordinering omfatter både design, implementering, brugerdialog, uddata på papir, brugervejledninger, undervisning og vedligeholdelse (programændringer og rettelsesblade til dokumentation). Med hensyn til andre systemer som brugeren anvender til hverdag, som for eks. tekstbehandlings programmer som anvender uhensigtsmæssig tildeling af funktioner til funktionstasterne, så kan det være en fordel at bruge samme tildeling til det nye system. Den ”rigtige” løsning vil forvirre brugeren.

Afprøv og ret systemet

De bedste måder at afgøre om et system er brugbart er igennem afprøvning og måling. Selv de erfarne designere kan ikke forudsige hvor let det vil være at bruge et system. Med hensyn til målingen af systemets brugervenlighed så burde denne ske så hurtigt som muligt for eks. ved anvendelse af realistiske prototyper. Designdelen sker ved iteration altså gentagelser af en række aktiviteter. Denne designmetode hedder også eksperimentel systemudvikling. Design, implementering, afprøvning (måling) er den grundlæggende cyklus. Det er nødvendigt at gennemløbe denne cyklus adskillige gange. Èt gennemløb er ikke nok.

Datakatalog

warjan — Tue, 01 May 2007 05:54:19 CDT

Datakatalog, Martin Jansen
Et datakatalog er en slags oversigt, som benyttes før man laver ens database. Ideen med dette er, at det skal give et overblik over de enkelte felter i ens tabeller i databasen. Det skal dog nævnes at når datakataloget udarbejdes, kendes antallet af tabeller i ens database ikke, da man først skal normalisere. Det betyder, at man i data-kataloget skriver feltnavnet, datatypen, feltlængden, eventuelle bemærkninger og hvilket register det enkelte felt tilhører. Registret som feltet tilhører skal være i overenstemmelse med ens dataflowdiagram, som man skal sørge for at udarbejde inden datakataloget.

De forskellige datatyper som findes i Microsoft Access er følgende:
1. Tekst, hvor feltlængden kan være fra 0 til 255 tegn
2. Tal, hvor feltlængden er bestemt af hvilken taltype som benyttes.
3. Valuta
4. Autonummerering
5. Notat
6. Ja/nej.
7. Dato og Klokkeslæt
8. OLE-objekt, som eksempelvis kan være fotos.

Et eksempel på et datakatalog kunne være følgende:

Feltnavn	Kunderegister	Datatype	Datastørrelse	Bemærkninger
Kundenummer	x	Autonummer	Langt heltal
Kundenavn	x	Tekst	50
Adresse	x	Tekst	50
Postnummer	x	Tal	Heltal
By	x	Tekst	50
Telefonnummer	x	Tekst	50
Telefonnummer 2	x	Tekst	50
Ordrenummer	x	Autonummer	Langt heltal
Dato	x	Tekst	50
Varenummer	x	Autonummer	Langt heltal
Varenavn	x	Tekst	50
Antal	x	Tal	Langt heltal
Pris inkl moms	x	Valuta
Kommentar	x	Tekst	50

Katastrofe

vikisa — Tue, 01 May 2007 05:53:39 CDT

Der er et kritisk problem i en brugergrænseflade, hvis en af følgende situationer opstår under en brugerafprøvning.

Brugeren er ude af stand til at fortsætte sit arbejde med systemet uden at få hjælp fra en anden person, f.eks en kollega, en superbruger eller en konsulent
Brugeren føler, at systemets opførsel er stærkt irriterende eller irrationel
Der er en kritisk forskel mellem det, som brugeren tror, at systemet gør, og det som systemet rent faktisk gør.

Det er forholdsvis let at finde type 1 problemet, under brugerafprøvningen. Men type 2 og 3 opdages først under brugerafprøvningen eller når der testbrugeren har prøvet at løse en række typiske arbejdsopgaver med systemet.

Et kritisk problem er en katastrofe, hvis to uafhængige testbrugere finder problemet, eller er det ikke en katastrofe.

En funktionsmæssig katastrofe = når systemet er ude af stand til at udfører en funktion, som en bruger forventer af den. (Dette sker kun, hvis testbrugeren har forstået alle de begreber som systemet bygger på)

Begræbsmæssig katastrofe = siger faktisk lidt sig selv, da det er testbrugeren der ikke rigtig forstår systemets begreber, og derfor ikke kan komme videre i systemet.

Fyssisk katastrofe = når testbrugeren i forvejen er klar over hvad han skal gøre, men alvorlige problemer med den fysiske kommunikation

Arbejdsmiljø

Kochen — Tue, 01 May 2007 04:32:08 CDT

Når man skal skabe det perfekte arbejdsmiljø på ens arbejdsplads, er der mange forskellige områder man skal modificere. Fysiske arbejdsmiljø: Her er der 4 områder som skal være i orden, før der er tale om et godt arbejdsmiljø.

Lysforhold

Kochen — Tue, 01 May 2007 04:29:01 CDT

Her skal der helst være adgang til dagslys, men det er dog nødvendigt med kunstigt lys. Her skal der kunne komme lys ind fra siderne, således at det ikke blænder personen. I lokaler med skærme bør belysningen være på 200 lux og i andre lokaler 500 lux.*

*Lux er en måleenhed for lys

Tilbage

Lyd

Kochen — Tue, 01 May 2007 04:28:23 CDT

Støj er meget irriterende på en arbejdsplads, derfor skal det mindskes mest muligt. Det kan gøres ved at have lyddæmpere i loftet. Derudover skal støjende maskiner stå i et tilstødende lokale, og ikke tæt på arbejdspladsen.

Tilbage

Farvevalg

Kochen — Tue, 01 May 2007 04:28:03 CDT

I arbejdslokalet skal farverne være matte og lyse, da det fordeler lyset bedst. Dernæst skal man også overveje hvilket farvevalg der passer bedst ind på arbejdspladsen.

Tilbage